Det Handler Om

Smertefri mad er ikke bare endnu en mad-blog. Det er heller ikke bare endnu en LCHF-blog. Det handler om at slå fra sig når man ligger ned, om at kæmpe til man ikke kan mere og så stadig blive ved og sidst men ikke mindst så handler det om at få det så godt som muligt med de vilkår vi er blevet tildelt.

Kort sagt så handler det om at spise sig “RASK”.

De smerter jeg har skyldes BDS, BODILY DISTRESS SYNDROM (FIBROMYALGI, OVERFØLSOM HUD og KRONISK TRÆTHED), en NERVESKADE I RYGGEN, to LYSKENSKADER og to DÅRLIGE KNÆ. Og efter at have været igennem mange års lægebesøg, sygehusindlæggelser, speciallægebesøg, medicin og alternativ behandling, hvor intet har virket, er jeg ved at have lært at håndtere mine smerter. Hvilket jo er virkelig skønt, da det betyder at jeg er ved at have fået mit liv tilbage. Godt nok med en del justeringer, men det er stadig mit liv.

Jeg læste en dag en artikel om et forældrepar der havde ændret deres børns kost for at minimere deres “ADHD” børnene var blevet stemplet med i skolen og børnehaven. Forældrene fortalte hvilken fantastisk forandring det havde haft på deres børn at fjerne sukker og stivelse helt fra deres kost og de opfordrede klare alle i samme situation til at prøve det samme.

Længe efter huskede jeg den her artikel og tænkte at det måtte man måske også kunne gøre med smerter!? Så jeg begynde at Google FIBROMYALGI OG MAD, og så begyndte jeg ellers at læse, først på en side og så den næste og den næste… Det irriterede mig at der ikke stod noget samlet om emnet. Så der har du baggrunden for denne side. For der må være andre der sidder i samme situation som mig, måske med mindre overskud til at gå i gang med sådan et projekt som dette. Eller måske er der ikke fantasi eller den store lyst til at eksperimentere og kokkerere. Så her har du altså en samlet side om min vej igennem maden og smerterne. Og ikke mindst en masse lækre opskrifter der følger alle de “regler” jeg bruger i min kost og som har hjulpet mig.

Fra den ene dag til den anden fjernede jeg: sukker, stivelse, gluten, lette kulhydrater (ris, bønner, kartofler, mel), laktose, de røde kødtyper (okse, kalv, lam, and, vildt), umami (det tredje kryderi, MSG., E-620, E-625, hydroliseret vegetabilsk protein, gærekstrakt, rissirup, brunrissirup, glutamat, mononatriumglutamat, MNG., natriumsalt af glutaminsyre.), gær, E-NR. (så vidt muligt undgår jeg helt E-NR.), kofein (kaffe, te og chokolade), sødemiddel (aspartam, sødemidel generelt, dog mener man ikke naturlige sødemidler som stevia har nogen effekt på smerter.), alcohol, fruktose (frugtsukker, delvis fjernet fra min kost). Jeg tog en kold tyrker, fordi jeg mener at det er den bedste/nemmeste/hurtigste måde at se resultater på. Og så køre jeg stille og roligt nogen af produkterne ind igen (et “emne” ad gangen) og ser om det gør en forskel.

Har det virket? – Det har du nok gættet :D

Allerede efter en uge, JA EN UGE, kunne jeg mærke forskel. Normalt er min hud ekstremt øm når jeg har lavet for meget (som regel i forbindelse med at vi får gæster). I den uge jeg startede skulle jeg lave en barnedåbskage til 40 mennesker, hvilket er en ret hård, men sjov, opgave for mig. Normalt når jeg er færdig med sådan en opgave har jeg så ondt i min hud at jeg ikke kan have tøj på. Der skal ikke være den mindste fold på lagnet i min seng og der er slet ikke nogen der skal røre mig!

Efter den første uge og en barnedåbskage havde jeg næsten ikke ondt i huden. Jeg kunne have almindeligt tøj på og folk måtte gerne røre ved mig. Jo jeg har stadig rigtig mange smerter pga. min nerveskade, min lysken og mine knæ men det er helt fantastisk ikke at få så ond i huden mere. Jeg syntes at det er det hele vær! Derudover føler jeg mig bedre tilpas, både fysisk og psykisk, jeg har mere overskud til at rumme de smerter jeg har og de daglige gøremål og dilemmager der kommer min vej.

Jeg har efterfølgende fundet ud af at jeg ikke kan tåle sukkeret, heller ikke for meget frugtsukker. Sukker, stivelse,  kulhydrater som bønner, ris, kartofler, kornprodukter osv. kommer ikke ind i mit liv igen da alt dette omdannes til sukker i kroppen. Frugten beholder jeg dog. Bare i en begrænset mængde.

Jeg håber virkelig at du har fået mod på at læse videre og selv prøve det af. Du kan læse mere konkret hvad jeg har fjernet fra min mad, hvad jeg spiser og hvordan jeg har taklet det under Det Gjorde Jeg.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *